Vi er rigtig glade for at være kommet med i World of Leading Golf, da vi har en forventning om, at det kan bibringe noget positivt til Skjoldenæsholm.
En del af det at være med i World of Leading Golf handler om at komme med i en stor ”familie” af baner og klubber, som videndeler og inspirerer hinanden.
Som organisation giver World of Leading Golf også ekstremt detaljeret og grundig feedback, som er meget værdifuld for os og som kan gøre Skjoldenæsholm endnu bedre og videreudvikle stedet.
Fx kommer der to gange årligt dygtige ”ratere” fra World of Leading Golf og udfører en såkaldt ”mystery test” – altså uanmeldt besøg hvor vi bliver gennemgået fra a-z. Her vil vi blive målt og vurderet på alt hvad der sker lige fra bookingen af starttiden indtil de forlader parkeringspladsen.
Når testen er lavet, vil vi modtage en kopi og organisationen vil sammen med os gennemgå deres vurdering med dokumentation af resultatet. Det er vi ikke i tvivl om vil være et værdifuldt værktøj for os at have.
Vi ser utroligt meget frem til samarbejdet med World of Leading Golf og de andre klubber, samt ikke mindst de mystery tests, som kan gøre os endnu bedre.
Se hvad der står om Skjoldenæsholm Golf på World of Leading Golf HER