Som vi tidligere har meldt ud, så stopper John og Dikte i restauranten. Det kommer for begges vedkommende til at ske allerede pr. 1. juli, da vi har indgået en aftale med nye forpagtere til restauranten på Skjoldenæsholm.
Fra 1. juli bliver det så Jan, Jette, Torben og Mads, som kommer til at drive restauranten hos os på Skjoldenæsholm. Jan og Jette er gift, og de har i sæsonerne 2014-2016 drevet restauranten i Skovbo Golfklub og har sideløbende med det også drevet restauranten i Stege Hallen siden 2012.
Torben og Mads har altid hjulpet Jan og Jette både i Skovbo Golfklub og i Stege Hallen. Torben og Mads har i dag en foodtruck i København.
Men fra nu af, vil alle fire koncentrere sig fuldt ud om restauranten i Skjoldenæsholm. Vi håber derfor I alle vil tage rigtig god imod vores nye forpagtere, og bakke op om dem, da det jo er altafgørende for at vi kan have en restaurant på Skjoldenæsholm.
OBS! Der er udstedt en del gavekort til restauranten. I og med der sker et forpagterskifte på lørdag den 1. juli, anbefaler vi alle at få brugt deres gavekort inden da.