Tilbage
Ny golfer
Gratis golf for begyndere 2018
Turbo Golf 2018
9-huls turnering for begyndere
Turneringsbetingelser 2018
Fællestræning for begyndere
Golfbox for begyndere

Gratis golf for begyndere 2018

Endelig nærmer vi os sæsonstarten, og igen i år har du som ny golfer i Skjoldenæsholm Golfklub chancen for at erhverve dig golfkørekortet ganske gratis!

Alt dette får du for 0,00 kr:

  • 8 ugers træningsforløb med professionel træner og klubbens hjælpeinstruktører, første gang i uge 18
  • Holdtræning på 2 x 45 min. pr. gang med 10-15 deltagere pr. hold, der deles op i 2 grupper á 5-8 deltagere
  • Gratis lån af udstyr, også når du træner selv i ugens løb
  • Velkomstpakke med uddannelseskort, infofolder, tee, pitchfork, golfbold, regelbog og introkort til restaurant & shop med særlige tilbud til dig
  • Online regelundervisning efterfulgt af den obligatoriske regelprøve
  • Fri adgang til træningsanlæg og Par-3 bane samt gratis træningsbolde

Træningen foregår halvdelen af tiden på driving range, indspilsrange eller bunker sammen med vores protræner, som lærer dig alt om udstyret, grib, stand og sving. Den anden halvdel er på puttinggreen eller par-3 banen med en af vores hjælpeinstruktører, hvor du lærer alt om putting, regler og etikette, samt prøver spillet i virkeligheden.

Når du er klar til det, hjælper vores protræner eller en af hjælpeinstruktørerne dig med at aflægge de afsluttende slagprøver.

Når du har taget dit golfkørekort og bestået teoriprøven, kan du for 1.400 kr. erhverve DGU-kortet, som giver dig ret til at spille på de store baner, samt blive medlem af vores Old Course bane resten af 2018. Nu kan du hver tirsdag og søndag spille 9-huls matcher sammen med andre begyndere og mere erfarne medlemmer. Du kan også selv spille banen, dog sammen med en erfaren spiller, indtil du kommer lidt ned i handicap.

Ved årets udgang bliver du automatisk Old Course medlem, med mindre du vælger noget andet.

Vi holder informationsmøde på følgende tidspunkter:
for tirsdagsholdene – Tirsdag den 24. april kl. 17.30 i restauranten
for søndagsholdene – Søndag den 29. april kl. 12.00 i restauranten

Her vil du få en rundvisning, mange flere praktiske oplysninger, muleposen med informationer, uddannelseskort m.m., samt møder nogle af vores instruktører og mentorer.

Holdene starter uge 18 og slutter uge 26:

Hold 1: Tirsdag kl. 13.30 – 15.00
Hold 2: Tirsdag kl. 17.30 – 19.00
Hold 3: Søndag kl. 12.00 – 13.30
Hold 4: Søndag kl. 14.00 – 15.30

Du tilmelder dig ved at sende en mail til Kirsten Movsing på - movsing@hotmail.dk.

Husk: Navn, adresse, mail, telefon, samt hvilket hold du gerne vil tilmeldes.


Vi ses, gør vi ikke?

Er du i tvivl om noget, så ring eller skriv til Kirsten Movsing - movsing@hotmail.dk - 24 21 47 79.

 

Tilbudet gælder nye golfspillere som ikke tidligere har været medlem af en golfklub eller deltaget i gratis-golf eller andre introduktionstilbud i Skjoldenæsholm.

KONTAKTINFO
Navn:
Kirsten H. Movsing
EMail:
movsing@hotmail.dk
Telefon:
2421 4779
Seneste nyt
24-09-2018
Søndag 23 SEP blev den årlige Medhjælperturnering afviklet og samtidig fik klubmestrene i hul- og slagspil overrakt pokaler......
Klubmesterskab hulspil 2018
14-09-2018
I weekenden 01-02 SEP 2018 blev klubmestrene i hulspillet fundet...og det blev et familieforetagende.
Klubmesterskaber slagspil 2018
04-09-2018
I weekenden 25-26 AUG blev klubmesterskabet i slagspil afgjort.... tæt opgør i alle rækker.
Aktiviteter
Half Open 2018
16-06-2018
Skjoldenæsholm golfklubs 1/2 Open afviklet med succes og med Café Spoon som sponsor...…. flotte præmier og vi støttede samtidig Kræftens Bekæmpelse.
Pink Cup ONS 23 MAJ
14-05-2018
"Skjoldmøerne" udfordrer herreklubben til den årlige, interne dyst i forbindelse med Pink Cup.....
JOK Golfskoler 2018
08-03-2018
Boost din 2018 golfsæson med et af kurserne fra JOK Golfskoler.
Logo
Skjoldnæsholm Golf
Skjoldenæsvej 101, 4174 Jystrup
mail: info@golfers.dk
Tlf: 57 53 88 10