Tilbage
19-12-2017 08:33

Vinter-Yoga i Skjoldenæsholm Golfklub

Ved du, at yoga er en eminent måde for golfspillere at opretholde og træne balance, styrke og fleksibilitet på?

 

Hvordan går det med at holde golf-formen her i de mørke vintermåneder? Er kroppen stadig smidig og stærk, så det gode sving opretholdes? Vil bolden til foråret nå ligeså langt ud på banen som sidste sommer? Eller kan du se frem til en måned med halvsløje sving og en stiv ryg, når golfsæsonen starter igen?

Ved du, at yoga er en eminent måde for golfspillere at opretholde og træne balance, styrke og fleksibilitet på? At der er langt mere styrketræning end ekstrem smidighedstræning i yoga? Samtidig forbedrer yoga din evne til at holde koncentration - også hvis der skulle melde sig en enkelt dårlig bold ude på banen…

I samarbejde med Skjoldenæsholm Golfklub tilbydes hermed et vinterkursus i yoga, særligt målrettet til golfspillere. Andre end golfspillere vil dog også have glæde af træningen, så tag gerne dine venner med. Du behøver hverken være specielt smidig, spirituel eller iført særlige yoga tights, for at deltage – du skal bare have mod på at arbejde med din krop og mærke efter, hvordan den har det.

Kurset foregår på tirsdage kl. 14:15 til 15:30 med start den 16. januar og slut den 20. marts 2018, i alt 10 gange. Det foregår i centrets egne lokaler, og du skal bare medbringe en yogamåtte, et tæppe og behageligt tøj, som du kan røre dig i.

Underviseren er certificeret yogalærer Karen Rørbæk, som bor i Jystrup og spillede et par år i golfklubben for år tilbage. Karen underviser i en rolig yogaform, hatha-flow yoga, hvor øvelserne guides i takt med åndedrættet og flettes sammen som perler på en snor. Du vil både opleve at få varmen undervejs, blive strakt og drejet blidt og gennem forskellige øvelser blive trænet til at finde roen i dig selv.

Prisen for hele kurset er 500 kr. for aktive medlemmer af Skjoldenæsholm Golfklub og 600 kr. for ikke-medlemmer.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til Karen på yogahvil@gmail.com med dit navn, medlemsnummer (hvis du har et) og telefonnummer, og indbetale beløbet til Danske Bank reg nr. 3409 konto nr. 12393237. Hust at anføre dit navn og ’Golf-yoga’ på indbetalingen.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Karen pr mail eller på mobil 4137 1139.

Seneste nyt
Hvad sker der med søen på RTJ Jr. hul 4?
02-05-2018
Manglende vand i søen ved greenen er helt efter planen.....
Skjoldenæsholm er kommet med i World of Leading Golf.
02-05-2018
Skjoldenæsholm Golf er den eneste danske golfklub som nu er kommet med i World of Leading Golf.
Støt foreningen med dit Dankort via OK betalingsapp'en
23-04-2018
Nu kan du også støtte klubben med dit Dankort. Det er supernemt, og OK betaler sponsorbeløbet.
Aktiviteter
Pink Cup ONS 23 MAJ
14-05-2018
"Skjoldmøerne" udfordrer herreklubben til den årlige, interne dyst i forbindelse med Pink Cup.....
JOK Golfskoler 2018
08-03-2018
Boost din 2018 golfsæson med et af kurserne fra JOK Golfskoler.
Generalforsamling ONS 21 MAR kl. 19.00 i klubhuset.
15-02-2018
Dagsorden til generalforsamlingen og materiale udsendes senere.
Logo
Skjoldnæsholm Golf
Skjoldenæsvej 101, 4174 Jystrup
mail: info@golfers.dk
Tlf: 57 53 88 10